I 2013 kørte Asger Aamund en bog ind foran Christiansborg. Den var 23.675 sider lang. Udskriften havde taget tolv dage på en almindelig kontorprinter. Det var reglerne for beskæftigelsessystemet i Danmark — lovene, cirkulærerne, kontrolkravene, indberetningspligterne, alt det en A-kasse skal kende for at gøre sit arbejde. Samlet mellem to
Hvis du har kørt fra København mod Sønderborg kender du fornemmelsen. Hele vejen ned gennem Jylland er strækningen bumpet, lappet, ujævn. Og så — lige når du drejer fra ved Kliplev — rammer du Sønderborgmotorvejen. Det er som at køre på smør. Samme land. Samme ministerium. Samme skatteydere. Helt forskellig kvalitet. Hvorfor?
Der er et gammelt billede om forandring. En frø sidder i en gryde vand. Vandet varmes langsomt op. Frøen mærker det ikke, fordi ændringen er gradvis, og den bliver siddende indtil den er kogt. Europa har siddet i den gryde i tyve år. Vi blev afhængige af amerikansk teknologi, fordi
Europe has roughly five years to figure this out. Not five years to plan. Not five years to discuss. Five years to fundamentally rewire how we create value, how we compete, and how we protect the way of life we've built. That's not a political opinion.
Danmark har lige haft valg. Nye ansigter, nye konstellationer, velkendte løfter. Men noget manglede. Ingen talte om den forandring vi kigger ind i. En forandring uden fortilfælde. Forestil dig at overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund ikke tog hundrede år men ti. At alt det vi kender — hvordan vi arbejder, skaber
Vi mennesker glemmer hurtigt. Vi laver de samme fejl igen og igen, ofte i finere indpakning. Vi kalder det udvikling, men det er gentagelse. Vi bygger videre på løsninger der aldrig løste det egentlige problem, og når det går galt, leder vi efter nye værktøjer i stedet for at gå